Net
Beskrivelse Billede af program Status Tilbage til oversigt
Net er et Windows baseret flerbrugersystem og er opdelt i et grundmodul indeholdende system data og berenginger i områder 6 - 30 kV. Herudover er der et højspændingsmodul til beregninger >= 50 kV. Et modul der regner "gennem" en nettransformer incl. parallelle transformere og endelig et modul til beregning af lavspændingsnet.

Programmet er udviklet til beregning af el-net på forskellige spændingsniveauer og indeholder beregninger af én station ad gangen, hvor der medtages alle linier og netstationer der er tilsluttet stationen. Ligeledes kan der beregnes optimal kobling. Under beregninger er der mulighed for, at regulere belastninger efter ethvert tænkeligt ønske og der kan beregnes med eller uden alternativ belastning (Vind, dec. mv.). Der kan ligeledes beregnes på kun alternativ belastning. Resultatet af en beregning er Belastning kW og Amp, Reaktiv effekt, visning af max strøm for strækningen, tab i strækningen, strækningens længde, korslutningsstrøm 2F og 3F med tilhørende impedanser og spænding. Der dannes totaler for hver radial og for hele stationen som yderligere indeholder Ic. Beregninger gemmes i fil(er) der senere kan udskrives eller vises på skærmen.

Optimal kobling foretager en beregning af det ønskede ledningsnet og programmet beregner indtil der ikke længere kan findes stationer der i nettet kan "flyttes" til en bedre optimal kobling. Optimal kobling viser en oversigt over de skillepunkter der foreslåes i det "optimale" net sammen med resultatet at spændingen på begge sider af skillepunktet. Optimal kobling foretages altid lokalt hvor EXE filen er placeret, hvorfor en optimal kobling er meget hurtig og kan foretages af flere brugere på een gang!

Net kan opdateres med data fra DanNet og visse andre systemer.
Net benytter sine helt egne data og princippet er, at nye data overføres når data ønskes opdateret til nuværende.
Net beregninger kan ligeledes foretages i en lokal database, således at ikke andre brugere foretager "utilsigtede" koblinger, nye ledningstyper eller belastningsændringer i nettet.
Net er senest udvidet med Listberegn, Lavspændingsberegninger og højspændingsmodul således, at det nu er muligt at foretage beregninger fra 400 kV  til og med enden af en stilkedning.

Adgang til Net sker via bruger og kodeord, og det er muligt at fjerne eller tildele brugerettigheder til de
enkelte moduler.